Skiferie i Slovakiet

Uforglemmelig vinterferie i rolige omgivelser.


I skyggen af sin mere kendte ”storebror” Tjekkiet har Slovakiet faktisk længe været et lille hedt insidertip blandt vintersportsudøvere og fladlandsturister, der har opdaget landets fascinerende bjerglandskab.

For nogle er de rolige omgivelser, hvor vintereventyr kan udspille sig, den primære attraktion, hvor andre lader sig begejstre af de internationale konkurrencer (som f.eks. skiskydning i Osrblie) og hele den forventningsfulde atmosfære. De lokale og gæster nyder dog i fællesskab, at masseturismen endnu ikke har holdt sit indtog i landet. Derimod er den individuelle rejse i høj kurs. Der er faktisk ikke så langt at køre med egen bil, inden at vinterlandskabet åbner sig.

Par og familier med børn såvel som små grupper finder i Slovakiet afslapning, glæde og nye kræfter i vinterhalvåret. Du behøver bestemt ikke at dyrke udholdenhedssport på højeste niveau for at holde vinterferie i Slovakiet. Der er aktiviteter for enhver krop og sjæl. Tag f.eks. på gode lange vandreture i det sne-dækkede landskab med fortryllende dale og hemmelighedsfulde små byer. Eller giv langrendsskiene den rette voks og glid af sted på strejftog gennem skovene.

Slovakiet er rig på natur og skønhed som næsten intet andet europæisk land. Fantastiske bjerge med hundreder af gletscher-søer, skove, nationalparker, vandfalde, kurbade og hovedstaden Bratislava ved Donaus løb. De mest kendte bjergområder er Høje Tatra, Nedre Tatra, Lille Fatra, Store Fatra og Slovakiske paradis, som vi fortæller meget mere om på de kommende sider.

Velkommen til Slovakiet!



70 424 424

Hvis du har brug for hjælp

Åbningstider: man-fre 9-19, lør 9-15




NOVASOLs Persondatapolitik | Generelle vilkår | NOVASOL AS. Rygårds Allé 104. DK-2900 Hellerup. 70 424 424. novasol@novasol.dk
www.novasol.dk, sommerhuse i Europa

NOVASOL arbejder med sommerhusudlejning. Vi udlejer bl.a. sommerhuse i Danmark. Hvis du har lyst til ferie i Kroatien, kan du se vores ferieboliger i Kroaien her.

Vælg sprog og valuta:

Skiferie
DKK
Winterurlaub
EUR
Wintervakantie
EUR
Cottages
EUR
Winterurlaub
EUR
Winterurlaub
CHF
Vintersemester
SEK
Vinterferie
NOK